En video-serie om vandringsruten i "Frans af Assisis fodspor" fra La Verna til Assisi

Første del af min vandring fra Franciskanerklosteret i La Verna, som ligger i Toscanas udkant og hele vejen til Assisi. Turen går i “Frans af Asissis fodspor” til Assisi. Det er første gang jeg vandrer alene. Der er en stor udfordring for mig, da jeg ikke kan italiensk og italienerne taler ikke så godt engelsk for at sige det mildt. Det er spændende og jeg er nervøs, da ruten som jeg går ikke er så vel markeret, som jeg i første omgang antager. Ruten er angivet med gule Tau-kors, men tidens ælde har været på spil. Heldigvis efter ca. 65 km, et stykke efter Sansepolcro, kommer der nogle andre skilte som kan afløse eller sammenholdes med min angivne rute i fra bogen. En bog af Angela Maria Seracchioli som bor i Assisi. Efter aftale skal jeg mødes med hende i Assisi. 
Turen er helt anderledes end hvad jeg ellers har gået i Italien. Det er en vandring i bjergene og udsigten er overskøn, solen skinner og jeg møder livet omkring mig med andre øjne end hvad jeg formår at gøre hjemme i lille Danmark. Der er meget stof til eftertanker efter hjemturen.