Der kan være svært for begyndere at samle informationer om pilgrimsruten "Via Francigena". De fleste pilgrimme har hørt om Caminoen i Spanien. Vandreruten i Frans af Assisi' fodspor er heller ikke så velkendt endnu ligeså er der sikkert heller ikke så mange der ved noget om Cornwall Coast Path. Den rute har alt hvad hjertet begærer efter og er absolut egnet til at have børn i alle aldre med. Hvilket barn kan ikke lide sand, vand, sol og at løbe rundt ad smukke og til tider udfordrende stier. 

Vi tror helt bestemt at Via Francigena bliver mere og mere besøgt efterhånden som Caminoen træder lidt i baggrunden og man får lyst til nye horisonter.

Vi anbefaler at gå Via Francigena. Det er helt anderledes at gå end Caminoen. Der er større udfordringer. Vi kom virkelig til at holde utroligt meget af Italien, kulturen og deres uovertrufne gæstfrihed. 

For at sige det lige ud, så tror vi, at Via Francigena vil stikke lidt dybere i enhver end Caminoen. Der er ikke mange pilgrimme på denne rute. Det kræver mere af én end Caminoen. Men det kræver ikke mere end man kan klare. Hvis man kan lide Caminoen, kommer man uvilkårligt til at elske "Via Francigena". Det garanterer vi.